Fagfolk:
Hos os er det medarbejderne, der er specialisterne. Inden for deres fagområde eller håndværksmæssige baggrund. Og med god grund. Al vores produktion er baseret på håndværk og sans for kvalitet. Alle vores produkter udvikles, samles og færdiggøres på vores fabrik i Danmark.
Dansk kvalitet:
Standardrør i lange baner omdannes af dygtige fagfolk til avancerede højkvalitets fjernvarmeløsninger. Ud fra konstruktionstegninger skæres, bukkes, svejses, slibes og loddes de enkelte delkomponenter sammen til de mest avancerede løsninger inden for fjernvarmesektoren.
I kombination med specialkomponenter fra førende leverandører inden for styre- og sikkerhedsteknik m.v. Alle vores løsninger kan leveres med eller uden kabinet.
Vi råder over nogle af de dygtigste, certificerede svejsere. En vigtig detalje som sikrer, at alt er tæt og kan modstå både ekstremt høje temperaturer og tryk. År efter år.
I vores loddeafdeling arbejdes med samme præcision og samme type værktøj - blot i lidt større proportioner - som anvendes af guldsmede verden over. Det er med til at sikre høj kvalitet og holdbare løsninger.
